Vi er alle en meget vigtig prik i at sikre en velfungerende andelsboligforening med god økonomi og et godt fællesskab.

Det er derfor godt at have et overblik over de forhold, som har betydning for det at bo i vores andelsboligforening.  Dokumenter omkring vores økonomi kan man se i  Dokumentarkiv.  Koden kan man få af bestyrelsen.

I nedenstående oversigt kan man finde dokumenter og andre nyttige oplysninger. 

Findes det ikke her, spørger man bestyrelsen, som vil hjælpe med at besvare spørgsmålene.

Vi har delt oversigten op i følgende punkter: 

  1. Vedtægter og Husorden: 
  2. Fællesskabet: 
  3. Boligen: 
  4. Det fælles:

De relevante dokumenter kan man finde i bunden af siden.

  • Vedtægter og Husorden:     
  1. Vedtægterne og husordenen er den formelle ramme for vores andelsboligforening. Her kan man læse om de regler vi har for at få et godt naboskab til at fungere bedst muligt.
  • Fællesskabet:   
  1.  Nytårskur: I begyndelsen af januar afholdes en nytårskur. Man medbringer selv mad til den fælles buffet, og andelsforeningen sørger for drikkevarerne. 
  2. Arbejdsdage: Tre gange årligt holder vi havedag fra kl. 9-12 med indlagt pause til hygge og lidt at drikke. På arbejddsdagene vedligeholder vi vores fællesarealer.  På årets første  havedag er der en stor container, så man har mulighed for at komme af med haveaffald og store genstande. På havedagen i slutningen af juni er der container kun beregnet til haveaffald. 
  3. Sommerfest: En gang årligt holder vi en sommerfest i beboerhuset, hvor foreningen står for festlighederne.
  4. Tirsdagskaffe: Hver tirsdag mødes dem der har tid til en uformel komsammen i beboerhuset mellem klokken 10 og 11.
  5. Udover disse faste aktiviteter, mødes vi nogle gange om året til fællesspisning i beboerhuset og vi samles også til en stemningsfuld stund i november, hvor vi sammen tænder 1000 lys på træet ved beboerhuset. Overraskelser må gerne forekomme.
  •  Boligen:  
  1. Vedligeholdelse indvendig af boligen:  Den enkelte har ansvaret for at der bliver passet godt på boligen. Andelshaveren er forpligtiget til vedligeholdelsen inde i boligen og at vedligeholde haveanlægget. Det er andelsboligforeningen der vedligeholder/udskifter centralvarmeanlæg de fælles forsynings- og afløbsledninger. Ligeledes forestår andelsboligforeningen udskiftning af hoved- og bagdøre samt vinduer. Se vores vedtægter §9.
  2. Ændring af boligen: Bestyrelsen skal informeres, før man påbegynder større ændringer i hus eller haveanlæg. Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt. Som andelshaver er du underlagt Byggeloven og reglerne i Bygningsreglementet.
  3. Udvendig vedligeholdese: Andelsboligforeningen har ansvaret for al anden vedligholdelse, bygninger, skure og carporte samt fælles anlæg. Dette sker i henhold til vedligeholdelsesplanen.
  4. Køb og salg:  Vi følger Boligexpertens procedure for køb og salg. Proceduren finder du på Boligexpertens hjemmeside .  https://vestervang.probo.dk/member/sale/propertysale/
  5. Før hvert salg skal boligen vurderes af en uafhængig vurderingsmand, som udfærdiger en rapport over boligens tilstand med forbedringer og mangler.  
  • Det fælles:
  1. Affaldsordning:  Bag beboerhuset er der følgende containere til affaldssortering: 1 container til bioposer, 2 containere til restaffald , 2 containere til plastik og mad- og drikkekartoner,  1 container til papir og karton. 1 til Glas og 1 container til metal. Større affald køres på KARA. Tømningdage mv. kan man følge via dette link:  Roskilde Kommune affald og miljø.
  2. Antenneanlæg: Vi har vores eget antenneanlæg. Foreningen har YouSee som leverandør. Vi betaler for den mindste pakke over huslejen. Man kan selv opgradere til en større pakke, ved henvendelse til YouSee.
  3. El, varme og vand: Hver enkelt beboer bestemmer selv hvem der leverer strøm til boligen. Vi får fjernvarme fra  Svogerslev Fjernvarme. Fjernvarmen bliver fjernaflæst og der betales et aconto beløb hvert kvartal.. Man kan følge sit forbrug her: Følg dit fjernvarme forbrug. Årsopgørelsen kommer i januar/februar året efter. Vand betales ligeledes aconto og hver måned over huslejen. Bestyrelsen aflæser den 31. december og herefter får man en årsopgørelse.
  4. Forsikring: Vores ejendom er dækket med en ejendomsforsikring fra Købstædernes Forsikring.  I denne er der en glas- og sanitetsforsikring, udvidet rørskadedækning samt en svamp- og insektdækning som dækker alle, så det er ikke nødvendigt at tegne individuelt. Opstår der en skade, så kontakt straks bestyrelsen, der vil hjælpe med at få lavet en skadesanmeldelse.
  5. Andelsboligforeningen er medlem af ABF: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er en uafhængig landsdækkende interesseorganisation, som har til formål at varetage private andelsboligforeningers interesser. ABF er en non-profit organisation uden kommercielle interesser. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)
  6. Grundejerforening og vejlaug: Området vi bor ved her på Galpestykket er vi fælles om. Det betyder at vi er medlem af  Grundejerforeningen Firkanten. Firkanten vedligeholder fællesarealerne og sørger for at der slåes græs, sneryddes og saltes. Vores vejlaug vedligeholder selve den asfalterede del af Galpestykket. 
  7. Parkering Hver andelsbolig har ret til een parkeringsplads. Såfremt andelshaveren ikke er ejer af en bil anvendes pladsen som gæsteplads. Parkeringspladserne er markeret med skilte: ”Reserveret” og ”Gæster.” Fællesarealet og stisystemet må ikke benyttes till parkering – de er brandveje til beboelsen. Campingvogne, trailere, last og/ eller varevogne (over 3500 Kg) og motorkøretøjer, der fylder mere end en almindelig personbil i bredden og længden, må ikke henstilles på parkeringsarealerne. Carport kan lejes for 200 kr. om måneden. Tildeling foregår efter notering på venteliste, som administreres af bestyrelsen.
  8. Snerydning og saltning: Vi har et firma til at rydde sne og salte for os. Du står selv for snerydning foran din hoveddør, samt rundt om din skraldespand.